Om Fotomarie

Jeg mor til tre børn på 7 år, 10 og 13 år. Og fotograf.

Jeg husker i billeder og kan huske og genkende ansigter på folk jeg ikke har set siden børnehaven.​

Jeg har levet af at fotografere børn i 11 år og jeg bliver aldrig træt af børneansigter.​

Jeg har en bachelor i design, med speciale i scenografi. Jeg har arbejdet både i filmbranchen og som reportagefotograf for et stort dansk dagblad, men det var først efter jeg fik børn, jeg fandt min rette hylde som børnefotograf.​

Min baggrund indenfor scenografien gør, at jeg tænker jeres familiebilleder som en historie. En visuel fortælling om netop jeres familieliv. Derfor har fotobøgerne også en særlig plads i mit hjerte.

Som baby -og familiefotograf arbejder jeg roligt og tilbagetrukket, så fokus er på jer. Jeg vil helst bare være en flue på væggen, som I næsten glemmer er der. ​

Som børnehavefotograf fylder jeg mere. Jeg indtager rummet og er tydelig overfor børnene. Det gør dem trygge at de kan mærke hvor de har mig. Jeg pjatter og laver fis og vi griner os igennem dagen. Den bedste måde at tage gode billeder af børn på, er ved selv at være glad og lattermild.​

Glæde smitter og det kan ses på billederne om børnene faktisk har det sjovt, og er trygge, eller om de har fået besked på at smile.​

Jeg går efter det naturlige ansigtsudtryk og vil hellere have et barn der kigger nysgerrigt uden smil, end et påtaget ”say cheese” smil.​